_The Mendele Review_: Yiddish Literature and Language (A Companion to _MENDELE_) ______________________________________________________ Contents of Vol. 02.024 1 August 1998 ___________________________ | | | Eliyohu Lipiner | | | | (1910-1998) | |___________________________| der alef-beys (III) 1) Endnotes to Chaper 37 ["der alef-beys in folklor"] (Eliyohu Lipiner) 1)---------------------------------------------------- Date: 1 August 1998 From: Leah Krikun Subject: Endnotes to Ch. 37 ["der alefbeys in folklor"] (Eliyohu Lipiner) Endnotes 1. ze _inyaney shabtay tsvi_ im hakdamot vehearot, aharon freimann, berlin [1913], zayt 73. ze nokh kap' elef, bamerkung 20. 2. kad asey tsafra, nehoro dshraga dshalta baleylya.... [kaasher ba boker, or shel ner sholetet balayla] [the remainder of this long Aramaic quotation is omitted here -- LP] (_zohar truma_, daf kuf"lamed, ayen"beys). 3. im tizke beorayso kol os veos yihyeh malakh deezrokho (_Zohar khadash_, midrash Rus, daf ayen"hey, tur g'). 4. im yekaven beshaa hahi et hashem hanikhbad vehanora beyn eynav veyigmor belibo lekadsho veeynav lekodesh yisrael tireyna veyadbik bo kavanat libo vemakhshavto vehashem hakadosh eysh lohet vehaotiot mitnotsitsot yoshvot al meloo shel olom o kaasher yukhal lehagdilam kefi kokho, halo ze batuakh lo sheyamod banisayon nakhon libo batuakh behashem velo yargish keev hamakot vehainuyim velo yarideyhu hamavet (fun an oksforder ksav-yad vos anthalt a droshe tsu stimulirn dem kidesh hashem tsvishn folk). ze "prakim metoldot sifrut hakabala" fun Gershom sholem, in _kiryat sefer_ VII, zayt 153, yor 1930/31). 5. Yehi rotsoyn _milfonekho_ adonoy elohey veelohey avoysay _umilfoneykhem_ osiyos kedoshos venoroos shetiru li halaylo bedovor kakh vekakh (_Sefer raziel_ hotsaas yerushalmi, yerusholayim, daf kuf"hey). 6. y.-l. koyen. _yidishe folkslider_, yivo, nyu-york 1957, z' 354. 7. dortn, z' 380. 8. omar rav huna bar manoakh ... veankhi bashin taf shelo (_megila_ kaf"hey, ayen"beys). 9. Ma tofes daled amos (_brakhos_ yod"khes, ayen"alef). 10. Der oysdruk, keyedue, nemt zikh derfun vos di tfile mit velkher frume yidn zenen mekadesh di levone, iz in sider gedrukt mit groyse oysyes, tsu konen geleynt vern baym levone-shayn. 11. in der alter midresh-literatur fun vanen der folklor hot fil mol ibergenumen zayne glaykhvertlekh, treft men agodes velkhe konen dinen vi an ilustratsye far dem dozikn oysdruk. bay Hilel ha|zokn, lemoshl, iz di oytentishkayt fun der toyre-shebalpe geven an "alef-beys emes": maase beakum ekhad sheba lifney shamay. omar lo kamo toros yesh lokhem. omar lo shtayim. toro shebikhsov vetoro shebalpe. omar lo shebikhsov ani maaminkho veshebalpe eyni maaminkho. gayerni al-menas shetelamdeyni toro shebikhsov. gaar bo vehotsio benezifo. ba lifney Hilel.... [omission] an enlekhe agode treft men in _koheles rabo_ parasha z', yud"tes). ze an andere versye in _ovos derabi Nosn_, perek tes"vov). 12. eylu bney odom shekiyemu es hatoro kulo mealef ad tof (_shabos_ nun"hey" ayen"alef). [omission].. (_zoyer_, breyshis, daf khes"tes, ayen"beys), hayne: dos vort _es_, vos iz dermont gevorn, iz meramez oyf dem koyekh fun ale 22 oysyes fun alef-beys (mit velkhe s'iz bashafn gevorn himl un erd), fun alef biz tof. vekol haatsiles hanikhlal bealfa beysa min haalef ad tof (_sefer shefa tal_, fun reb sheftl horvits, bruklin tash"kh, daf ayen"alef, omud alef'). verabeynu hamagid hagadol mimezritsh omar breyshis boro elohim es -- beoysyes mealef ad tof (gebrakht in peyresh _or bahir_ tsum _sefer habahir_, oysgabe mosad horav kuk, yerusholayim tashy"a, daf yud). 13. azoy derklert men az yener zol keyn toes nisht makhn un meynen loy (mit a vov) vos redt zikh aroys oyfn zelbikn oyfn, un batayt gor epes andersh. oyf dem dozikn oysdruk zenen faran parodyes mitn zelbn batayt: "loy mit a spodik; loy mit a pozer; loy mit a shtrayml" ad"gl. 14. der oysdruk shtamt fun dem khanike-dreydl, oyf velkhn es kumen oysgekritst di fir oysyes nun giml hey shin, b|derekh-klal, un tsulib dertsierishe tsvekn, vern di dozike oysyes geleynt vi roshey-teyves fun di verter "nes godl hoyo shom." hayne, der nes-khanike, ober in dreydl-shpil vayzn zey oyb men farlirt oder gevint in shpil, un vifl: nun batayt -- nisht; giml batayt -- gut, oder gor, hayne, gevunen ingantsn; hey batayt -- halb; un shin batayt -- shlekht, oder shtel! vi es zol, ober, nisht zayn der batayt fun di fir dreydl-oysyes, iz "voyl dem vos makht tomed giml." 15. ze ben-Yehude|s _milon_, baym os vov. 16. dos iz nisht keyn reyn-yidisher oysdruk, nor a faryidishte forem fun "shteln dos pintl oyf der _i_," vos vert genutst bay di umes-ha|oylem. enlekh iz der oysdruk "avekshteln dos pintl iber der shin," velkher vet shpeter gebrakht vern. 17. es iz a vortshpil mit _goy_ (a shpasiker nomen farn grobn finger), vi men dringt fun folgndiker muter-un-kind shpil, vos heybt zikh on fun den kleynem fingerl: yidele shpil fidele knak nisele puter shisele grober _goy_. (ze y.-l. koyen. _yidishe folkslider_ tsit' oysg', z' 357). 18. ze stutshkovs _der oytser fun der yidisher shprakh_, yivo 1950, z' 340. 19. a verter-shpil geboyt oyf der enlekhkeyt fun oysshprakh tsvishn di nemen fun di oysyes fey, ayen, fun eyn zayt, un di verter pe, ayen (moyl, oyg) fun der tsveyter zayt. der doziker oysdruk shtamt fun a peyresh tsu _eykhe_ b', tet"zayen. in ot-dem kapitl, vos iz geboyt loytn a"b seyder, kumt der posek vos heybt zikh on mit "pey" far dem posek, vos heybt zikh on mit "ayen." di gemore derklert dem dozikn opnayg fun traditsyoneln oysyes-seyder, vi a remez oyf der zind fun di meraglem, velkhe hobn gezogt mit zeyer moyl (pe) vos zey hobn nisht gehat gezen mit zeyere oygn (ayen), hayne, zey hobn dertseylt ligns (ze: _sanhedrin_ kuf"daled, ayen"beys). 20. ze yudl marks arbet "vos iz a vort in der yidisher shprakh" in _yuda a. yofe-bukh_, yivo 1958, z' 292; un "di fish-virtshaft in yisroel" fun sh. avivi (_idisher kemfer_, 30 Nov 1951). 21. a verter-shpil geboyt oyf der identishkayt tsvishn dem nomen fun os tsadik un dem vort tsadik, vos batayt: a frumer. es zenen do farsheydene oyfanem tsu derklern fun vanen es nemt zikh der batayt fun falshkayt un egoizm tsu dem oysdruk "a tsadik in pelts:" a) nisht der emeser tsadik (frumer man) nor der sof-tsadik fun vort "pelts," velkher vert, keyedue, oykh ongerufn "shlekhter tsadik." "shlekhter" heyst in alt-yidish: "glaykher, grader" (ze maks vaynraykhs _di shvartse pintelekh_, vilne 1939, z' 248); b) ven es iz kalt, hitst der emeser tsadik ayn in oyvn kedey tsu dervaremen oykh andere, b|shas der falsher tsadik tut zikh on dem pelts un dervaremt nor zikh aleyn.... kroyvish tsu "a tsadik in pelts" iz der faryidishter nutrikn "er iz a b|tsedek|l", hayne, er iz a guter, nor "biz tsu der keshene"; oykh di parodye fun yeshive-bokherem oyf der posek "eyn tsadik baarets asher yaase tov velo yakhte"; "yesh tsadik baarets aval ra," hayne in vort "baarets" iz faran a tsadik, ober a shlekhter (a langer tsadik); un, lesof, der oysdruk "a volf mit a shepsenem pelts," mit velkhn dos folk batseykhnt a falshn mentshn. (ze nokh kap. 4, bam. 21). 22. Der doziker oysdruk, vi der oybn-gebrakhter, "avekshteln dos pintl unter der yud," iz a faryidishte nokhmakhung fun a goyishn oysdruk. n. prilutski in _yidish far ale_ (April 1938) kritikirt di dozike imitatsye, ober der oysdruk iz shoyn arayn in yidishn loshn, un vert genutst (ze: tsinbergs _geshikhte fun literatur_, band 4, z' 214; un eriks _di geshikhte fun der yidisher literatur_, z' 311). 23. ze: sh. asaf "mekorot letoldot hakhinukh beyisrael," kerekh alef, daf pey"beys, kerekh beys, daf samekh"hey, pey"hey, pey"zayen, kuf ayen"daled, kuf ayen"hey; kerekh giml, daf yud"tet, pey"zayen; kerekh daled, daf 12 un kuf"daled. 24. dortn, kerekh alef, daf beys un giml; kerekh daled, daf yud"alef. 25. loyt an andern nusekh: "hot an opgehakt fisele," oder: "a man mit a baytele gelt." der farglaykh tshvishn os giml un a man vos trogt fun hintn a baytele mit gelt, iz farbundn nisht azoy mit der tsure fun os, vi mit der kavone ayntsulernen mit di talmidem far eynvegs di mide fun maysem-toyvem. mashmoes, az di tsure fun os giml dermont di figur fun dem goyml-khsodem, velkher trogt oyf di pleytses a sak mit gelt, az di oreme-layt zoln kumen un zikh nemen keos nafshom (ze: _oysyes de|rabi Akive_, os gimel un _hakdomes seyfer ha|zoyer_). 26. shin asaf, tsit. verk, kerekh alef, daf pey"hey. 27. dortn, dortn, daf kuf pey"khes. 28. dortn, kerekh daled, daf reysh samekh"giml. 29. ze: "getseltn fun toyre," dokter Zev yunis, in _pinkes mlave_, nyu-york 1952, z' 75. 30. ibergezetst loyt byaliks "safiakh" in "kitvey kh.n. byalik," tel oviv, trts"g, kuf lamed"alef, kuf lamed"beys. 31. _Forverts_, 30ster marts 1956. ______________________________________________________ End of _The Mendele Review_ 02.024 Leonard Prager, editor Subscribers to _Mendele_ (see below) automatically receive _The Mendele Review_. Send "to subscribe" or change-of-status messages to: listproc@lists.yale.edu a. For a temporary stop: set mendele mail postpone b. To resume delivery: set mendele mail ack c. To subscribe: sub mendele first_name last_name d. To unsubscribe kholile: unsub mendele ****Getting back issues**** _The Mendele Review_ archives can be reached at: http://www2.trincoll.edu/~mendele/tmrarc.htm